En vild uge på Wall Street – efterdønninger af en historisk nedgradering

Det kan godt være, at investorer, pensionskasser og børsmæglere ikke nødvendigvis synes den seneste uge har været drønsjov, men for mig har de store markedsudsving været forrygende. Selvfølgelige ikke fordi jeg er kynisk menneskehader, der glad ser til, at andre mennesker gradvist mister deres opsparing og pensionsmidler, men fordi jeg som journalist praktikant på et amerikansk nyhedsbureau ikke kunne forestille mig et bedre tidspunkt at lære på.

Allerede fredag aften i sidste uge kunne jeg mærke spændingen forud for en hæsblæsende uge på de amerikanske finansmarkeder. Den historiske Standards & Poors downgrade af USA’s credit rating var forudbestemt til at sende hele den finansielle sektor herovre ud i en anseelig rutsjebanetur, og det har bestemt ikke været en kedelig uge.

Guldpriserne slog alle hidtidige rekorder, olieprisen dykkede til laveste niveau siden september, mens de amerikanske aktieindekser har bungyjumpet mellem enorme fald og store stigninger, der mest af alt sender tankerne tilbage til december 2008, hvor finanskrisen for alvor begyndte at gå op for folk.

Ingen panik her

Men på trods af, at den seneste uge har sendt finanssektoren ud i kaos, har de fleste mennesker, jeg har snakket med, været forholdsvis rolige. Ikke at de skulle kaste sig ud i angstanfald, men når et stort rating bureau som S&P sår tvivl om den langsigtede amerikanske gældssituation, når Europa stadig har problemer med at inddæmme sin gældskrise, og når frygten for en dobbelt-dip recession stiger, er det da sandsynligt, at nervøsiteten indtræffer.

Som research til en artikel var jeg et smut på New York Stock Exchange for at snakke med de såkaldte floor traders, og meldingen var entydig: Omfanget af den nuværende finansielle uro når slet ikke 2008 og 2009 til sokkeholderne. Og det er vel gode nyheder for verdensborgerne.

Yderligere, have aktiemarkedet allerede indregnet  en potentiel nedjustering fra S&P for flere uger siden, så der skulle ikke være udsigt til flere reaktioner på den konto, lød det fra flere af børsmæglerne, som jeg snakkede med.

Markeds-skizofreni

Og det er så der, jeg ikke helt forstår, hvorfor der så overhovedet er så store udsving? Hvis reaktionen på nedjusteringen er regnet ind, hvorfor faldt de amerikanske aktier så samlet næsten 6%? Hvis der er gældsproblemer i USA og Europa den ene dag, og finansmarkeder dejser om, er der vel også gældsproblemer i præcis samme regioner den anden dag. Hvis vi generelt ikke er ligeså bekymrede for de finansielle systemer som i 2008 om tirsdagen, hvorfor er vi det så om onsdagen?

Derfor er det mig meget uklart, hvorfor de amerikanske aktier oplevede det største fald siden 2008 i mandags, havde det største opsving i to år i tirsdags, og onsdag igen blev sendt mod bunden i raketfart.

Tænk hvor mange penge man kunne have tjent, hvis man bare lige havde indregnet, at markederne over en weekend ville springe ud som skizofrene og ikke kunne finde ud af, om de ville være røde eller sorte. Men ingen kan vel forudsige galskaben?

Fortsætter galskaben?

Det virker generelt som om, at investorerne sidder med nerverne uden på tøjet og venter på en hver lille bitte nyhed, der kan give et hint om den økonomiske tilstand i USA eller Europa. Når jeg sidder og kigger på min computerskærm med alle aktie-, obligations- og råvarerkurser i realtid, kan jeg ikke lade være at tænke på investorerne som naive teenagepiger, der blindt følger klassens leder. Det er så tydeligt når jobrapporter, inflationsdata etc. bliver offentliggjort, fordi kurserne øjeblikkeligt drejer skarpt op eller ned. Efter 10 minutters tid korrigerer priserne sig en anelse som om, at det går op for investorerne, at nyheden måske alligevel ikke var så god/dårlig.

Der er for så vidt ingen tegn på, at de næste uger bliver meget anderledes, så måske galskaben fortsætter. Det bliver bare spændende at se, om investorerne kan fortsætte i rutsjebanen, eller om de bliver for køresyge på et tidspunkt.   

One response to “En vild uge på Wall Street – efterdønninger af en historisk nedgradering

  1. Hej Sara

    Fin lille artikel. Gem den og tag den frem en gang imellem, hvis du bliver i branchen. Det her er set før, og vi vil se det igen. Markedet drøner op og ned – og nyheder, som vi alle ved ikke er nyheder, bliver taget frem og pudset af. Det eneste der mangler er de investeringsrådgivere, der altid bliver interviewet når markedet topper: “Husk at købe aktier hele tiden. Det betaler sig”. De er af en eller anden grund fraværende, når markedet har sat sig en 15-20%.

    Alle vidste, at der var en risiko for nedjustering af USA’s rating. Da den så kom reagerede investorerne ved at sælge aktier og byde priserne på amerikanske statsobligationer op. Det burde vel være omvendt.

    Spørgsmålet er så, om der alligevel var en nyhed midt i malstrømmen. Jeg tror de færreste investorer var forberedt på , hvor langt republikanerne var klar til at gå. Selvfølgelig nyder også republikanske vælgere godt af føderale programmer. Fra MediCare og undervisning til våbenindustrien. Nedskæringer som dem republikanerne (tilsyneladende) forestiller sig, vil også ramme deres egne vælgere. Men der var ikke nogen vælgerstorm. De private virksomheder, der traditionelt støtter republikanerne var også tavse, mens deres repræsentanter i kongressen i fuldt alvor talte om at sætte samfundet i stå.

    Hvis min analyse er rigtig, så har vi et par livlige måneder til gode. Kongressen har reelt sparket bolden til indkast, og nu skal et 12 personers udvalg komme frem med forslag til massive besparelser inden 1 oktober. Men tror vi som investorer, at kongressen er blevet klogere? Eller at den bliver klogere efterhånden som primærvalgene nærmer sig?

    Spænd sikerhedsbæltet, og nyd livet som finansjournalist.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *