Er et semester nok at være udenlands?

For et par uger siden skiftede jeg min udenlandske studietilværelse ud med at være dansk sommerturist for en stund, og til trods for det modbydelige danske sommervejr har jeg nydt at være hjemme på ferie. Følelsen af at være the long lost child, der er vendt hjem fra eventyr, er ubeskrivelig, og det er fantastisk at besøge venner og familie, der har glædet sig til min hjemkomst.

Men selvom jeg stadig føler mig allermest hjemme, når jeg slentrer rundt i København og spiser rugbrød med leverpostej, er jeg glad for, at jeg tager turen tilbage over Atlanten i næste uge. Jeg er nemlig på ingen måde færdig med at være wannabe New Yorker og suge til livet i storbyen til mig, mens jeg bliver klogere på udenrigspolitik, finansmarkeder og fremmede kulturer.

Lærer mest til sidst

I virkeligheden kunne jeg godt vælge at stoppe min amerikanske studietid nu, sige tak for et godt år på NYU og tage tilbage til Danmark for at færdiggøre en dansk kandidat. Jeg har immervæk været væk i 12 måneder, fået venner fra fjerne egne og er blevet beriget med gedigen økonomisk undervisning, så jeg ville ikke komme tomhændet hjem.

Men da jeg tog af sted i august sidste år, vidste jeg også godt, at gevinsten ved at være udenlands bliver større jo længere opholdet, og at de sidste semestre er sjovere end de første. Da jeg var udvekslingsstudent i Nebraska før gymnasiet, var første semester en hård nyser, hvor jeg bare forsøgte at forstå samfundsstrukturen og få venner, hvor andet semester havde fuld knald på sjove, sociale arrangementer og oplevelser.

Derfor gjorde jeg mig det klart, at selvom første semester i den grad trak tænder ud og sendte mine tanker på længselsfulde genforeninger med mit ophavsland, ville jeg blive i New York i længere tid. Det samme forsøgte jeg at forklare mine danske studiekammerater, der selv søgte udenlandske erfaringer samtidig med mig, fordi udbyttet er langt større efter første semester. I virkeligheden går de første måneder jo bare med at lære gadenavne og universitetslivet at kende.

Et semester er for kort

Jeg ved, at mange udvekslingsophold gennem danske uddannelsesinstitutioner ikke strækker sig længere end et semester, og det, synes jeg, er synd. Sandsynligheden for, at man kun kommer hjem med bekendtskaber, der ikke tæller værtslandets studerende er større, fordi de første måneder går med druk og fest med de andre udvekslingsstuderende. Før man får set sig om, er et fire måneders semester forsvundet på bunden af flere sprutflasker i fredagsbaren. Et ekstra semester ville uden tvivl bidrage med et større lokalt netværk og en bedre forståelse for værtslandet.

Nu sad jeg ikke selv i en situation, hvor udveksling var en oplagt mulighed, og derfor var det nemt for mig at vælge at være af sted i en længere periode. Og hvis valget står mellem at blive hjemme eller ”kun” være væk et semester, vil jeg da uden tvivl anbefale at komme af sted over grænsen. Selvom meget af tiden måske går med at manøvrere mellem forskellige barer med andre udvekslingsstudenter, giver et udlands ophold stadig en indsigt – om end lille – i et andet lands kultur og forretningsliv.

Jeg ved fra mig selv, at jeg ville ikke være foruden mit både andet og tredje semester på NYU, ligesom jeg heller ikke havde været glad for at forlade Nebraska efter bare et halvt år. Når jeg kommer tilbage til New York om en uge, er der nemlig venner, der har savnet mig, en lejlighed, der venter på mig, og et universitet, som ikke længere er så svært at finde ud af. (Og et land der økonomisk er ustabilt, men det er en helt anden snak). New York er kun blevet sjovere jo længere, jeg har været der, og jeg gruer en smule for december, når min uddannelse er slut. Måske man så bare må prøve at blive lidt længere?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *