Den papirtynde grænse mellem velkommen og afvist i udlandet

Sommeren er slut sammen med afslappende dasedage på mine forældres sofa, og jeg er vendt tilbage til min anden tilværelse i New York for at færdiggøre mit sidste semester på NYU. Egentlig har jeg glædet mig til at komme tilbage til min lille bitte lejlighed på Manhattan, hvor der aldrig rigtig er stille, men denne gang er det sværere at smutte fra Danmark end de andre gange, jeg har besøgt mit ophav. Jeg har nemlig været nødt til at tage tilbage alene og efterlade min kæreste i København på grund af papirmæssigt bøvl med det amerikanske arbejdsmarked.

Da vi sammen tog til New York i august sidste år, var det med håbet om, at en kvik ung mand med to kandidater i økonomi og business relativt nemt kunne fedte sig vej ind på det amerikanske arbejdsmarked, men det har vist sig mere naivt end at tro på verdensfred. For selv om amerikanerne er et folkefærd, der netop er grundlagt af immigranter, er de dødens angste for at lukke udlændinge ind på jobmarkedet. De fremmede skal jo ikke stjæle deres arbejdspladser forstås.

Med en arbejdsløshed, der ikke lader til at kravle under den positive side af ni procent, er det da også til en vis udstrækning forståeligt, at de ikke udleverer arbejdstilladelser til højre og venstre. Det er bare utroligt frustrerende, hvis man drømmer om amerikansk arbejdserfaring. Om man så tropper op med den ene forskningsgrad efter den anden, er der lukket for lønsedler til det forjættede land, med mindre man er usædvanligt heldig/dygtig eller bliver udstationeret af en dansk virksomhed.

Derimod kan de fleste udlændinge, herunder også danskere, vinde sig arbejdsmæssig adgang i det såkaldte Green Card Lottery, uden af de amerikanske myndigheder skeler til faglige kundskaber eller relevante uddannelser. For mig at se er det paradoksalt, at de ikke vil lukke veluddannede jobsøgende ind, men derimod åbner grænsen for enhver, der er heldig nok til at blive trukket ud i et lotteri. For hvor meget økonomisk vækst kan et cykelbud lige skabe i forhold til en økonom?

Bange for papirarbejde

Min kæreste var imidlertid ikke heldig i lotteriet, havde ikke en dansk virksomhed til at sende ham ud og var som nyuddannet uden arbejdstilladelse ikke attraktiv for de amerikanske virksomheder. I forvejen er det ikke en nem opgave at give sig i kast med jobsøgningen som nyuddannet, men uden det vigtige stykke papir, der blåstempler en som arbejdsværdig, er det stort set umuligt at komme i gang i USA.

I stedet begyndte han at lede efter praktikophold, der bureaukratisk er en langt mindre bøvlet og billigere proces. Som skandinaver kan man relativt ubesværet få anskaffet sig et praktikantvisum gennem American Scandinavian Foundation, hvis man har fundet en virksomhed, der vil ansætte en som intern. Men selv med lovning om minimum papirbøvl var virksomhederne påpasselig med at ansætte en udlænding. Bare ved at nævne ord som ”visum”, ”dokumentation” og ”midlertidig arbejdstilladelse” var de fleste chefer godt på vej til at hive søforklaringer op af hatten for at slippe uden om en ansættelse.

Rangordnet visum

Nu er jeg jo vokset i Europa, og jeg har aldrig skulle bekymre mig om immigrationsstatusser, arbejdstilladelser og visumproblemer, men jeg troede, at man måske med lidt mere papirtyranni kunne åbne dørene til de amerikanske jobmarkeder. En tur på rådhuset og et par underskrifter på en ægteskabserklæring burde vel være nok til at løse problemet, tænkte jeg.

Jeg har aldrig drømt om at gifte mig for et stykke papir eller at starte hvedebrødsdagene på Iceland Express, men hvis en enkelt underskrift kunne give frit spil, var jeg klar.

Men ligesom med alt andet, der involverer det amerikanske statsapparat, er der ingen nemme løsninger og heller ikke i denne situation. Visum til USA er rangordnet, og med mit ”svage” studievisum ville et giftermål kun give opholdstilladelse og ikke arbejdstilladelse til en ægtefælle. Det vil sige, at min kæreste hverken måtte studere eller arbejde, men kunne indfinde sig som hjemmegående. Ikke just drømmejobbet efter fem år på skolebænken. Kun få visumtyper som specialistvisum og diplomatvisum giver ægtefæller ret til at arbejde, og jeg har visumordningerne mistænkt for at være tiltænkt magtfulde mænd, der skal have deres koner med for at være housewives.

Ikke desto mindre opgav han få lov at arbejde i USA, og jeg er nu alene tilbage i New York. Jeg forstår, at man som attraktivt jobmarked må tage sine forholdsregler, men jeg synes, at det er pokkers ærgerligt og irriterende, at det i virkeligheden kun er et par papirer, der ødelægger drømmen. Det er selvfølgelig ikke meget bedre for udlændinge, der forsøger sig i Europa, og heldigvis kan vi som europæere boltre os på alle EU-landenes arbejdsmarkeder. Men græsset er jo bare altid lidt grønnere på den anden side (af Atlanten).

5 responses to “Den papirtynde grænse mellem velkommen og afvist i udlandet

  1. Jo, jo.. når man ser hvad økonomer har været med til at skabe af ulykker de seneste mange år med deres deltagelse i og modvilje mod erkendelse af bla. subprimeproblematikken, så synes jeg faktisk det lyder som en god idé for USA hvis de kun lukkede cykelbude ind- de er jo en del af den virkelige økonomi, ikke den fraktionaliserede virtuelle gældsøkonomi, som er blevet tvunget ned over befolkningerne og som de og deres børn kommer til at undgælde for, ikke overklassen på Manhattan og deres lige i Danmark..

  2. Det er ikke kun studie visum som ikke tillader at ægtefæller arbejder. Et H1-B, som jeg har haft, giver et H4 til din ægtefælle .. hvilket betyder at de må være der, men ikke arbejde (de må dog gerne studere – så vidt jeg husker).

    Jeg er dansk statsborger – i Danmark fik afslag på “familie sammen førsel” på trods af at min kone er tysk (EU borger), vi havde på det tidspunkt været gift i 8 år og havde et barn.

    Så EU er kun lidt bedre .. jo du må arbejde, men man kan ikke “bare være her”.

  3. Hej Sara

    Det er MEGET VITTIGT at du forstår og ved at
    din kæreste heller ikke må søge arbejde uden arbejd og ophold tilladelsen!!!!!!
    Sige han til en immigration officer at vil søge arbejde ryger han hjem igen!!!!!!!!!!

    Jeg er gift med en Amerikaner og blev sidste år
    taget af vores fly da det mellemlande på Island, fordi vi i vores ESTA sagde at jeg vil søge arbejde!! -ikke starte på arbejde da jeg skal have arbejd og ophold tilladelsen først -nu skal du lige huske at vi er gift så at bo sammen med sin kone og sige jeg ville søge arbejde og de på sammen tid søge om hvordan vi skal forsøge os selv, så “knækker filmen” også.
    -Men hvad vil i også i USA? tag dog til Canada!!
    her går det meget bedre -masser af jobs og positiv immigration politik -vi vil immigrer til Canada, da vi har samme problemer her i Danmark som i har i USA.
    Pøj pøj Sara.

  4. Ja, jeg forstår heller ikke hvad I vil i USA. Kendsgerningen er at man kan sidde i en krog af Jylland og være i praktik på Vejle Amts Avis (Poul Høi) og blive en større journalist end den som betaler hundredtusindvis af kroner til New York University og er i praktik hos Bloomberg. Det hører med til historien at Poul Høi tog DIREKTE over Atlanten (uden nogensinde at sætte sine beskidte støvler på Djævleøen) som så manne generationer før han.

  5. det var da fandens arrogance du udviser…..hvad er der fejl på et cykelbud….jeg tror rent faktisk at en sådan gut SKABER væsentlig mere vækst end 2 økonomer…..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *