Skal man gribe chancen for at arbejde i USA for enhver pris?

To stay or to go? Det spørgsmål har jeg efterhånden fået stillet mange gange, når jeg i ægte New Yorker-stil har ladet menuen stå på take-away, men nu er spørgsmålet også blevet presserende i en anden retning. Mit kommende arbejdsliv. Ikke at min fremtid på arbejdsmarkedet kan sammenlignes med overvejelser i fødevaregenren, men jeg skal til at overveje, om jeg skal være en af de to muligheder. Arbejde i New York eller i København?

Om tre måneder er jeg nemlig færdig som studerende på New York University, og skal som andre studerende på sidste semester til at tænke på fremtidige karriereplaner. Da jeg sidste år tog til New York for at læse min kandidat, var det for så vidt kun med ambitionen om at komme hjem en uddannelse rigere, ikke nødvendigvis et arbejdsliv rigere. Jeg flygtede ikke fra noget, og jeg glædede mig, og glæder mig stadig, til at komme tilbage til et liv i København.

Byen med de mange muligheder

Men som så mange andre indvandrere i New York er jeg blevet opslugt af byen, og ikke mindst udbuddet af arbejdspladser inden for min boldgade – finansjournalistik. Da jeg arbejdede med finansnyheder i Danmark, var jeg opslugt af danske fondsbørsmeddelelser og endte med at skrive bacheloropgave om Fionia Banks deroute, så jeg er som sådan ikke umotiveret for at skrive om det danske erhvervsliv for et dansk medie.

Men dynamikken i finanslivet i New York, og omfanget af handler man skriver om, har en dragende effekt, der er svær at slippe som nyuddannet journalist. Her findes der medier for alle undergrupper af finans- og erhvervsverdenen, og selvom mange publikationer er relativt ukendte, er læserskaren væsentlig større end for de største danske medier. Og selvom jeg i Danmark måske ville dække C20-selskaber og finanspolitik, har jeg allerede som praktikant i New York skrevet om USA’s gældskrise, dækket regnskaber fra flygiganter som Delta Airlines og fulgt med, når den amerikanske stat solgte $35 milliarder i statsobligationer. Et gammelt doktrine i journalistik hedder ”go for the money” i historier, og herovre er der langt flere af dem.

Det gælder sådan set ikke kun for en journalist som mig, og jeg kan forestille mig, at fotografer, økonomer, designere etc. også bliver draget af New York på grund af omfanget af muligheder og rækkevidde. Til gengæld er konkurrencen tilsvarende hårdere.

Sjovere at arbejde i Danmark

På den anden side, for sådan en er der jo oftest, er det på mange måder sjovere at arbejde i Danmark. Det kan godt være, at Peter Straarup fra Danske Bank ikke stiller op til interviews hver og hver anden dag, men han er trods alt noget nemmere at komme i kontakt med end topchefen i Goldman Sachs eller Walmart. I kraft af Danmarks størrelse er det nemmere at begive sig til pressemøder, fabriksåbninger etc., fordi det alligevel aldrig er afsindigt langt væk. Herovre oplever jeg, at de fleste interviews foregår over telefonen, og i længden er det altså sjovere at komme lidt ud.

Samtidig er den amerikanske medieindustri enorm, og det er sværere at gøre sig godt bemærket. Der skal utroligt spidse albuer og lange arbejdsuger til at komme i betragtning til en forfremmelse, hvor mit indtryk er, at man i Danmark har en bredere fornemmelse af talenterne i industrien. Dermed ikke sagt, at det ikke kræver hårdt arbejder at stige til vejrs i Danmark, men talentpoolen må selvsagt være større i New York.

Nu hverken drømmer eller forventer jeg at vælte chefposter lige foreløbigt, men jeg synes stadig, at det er værd at overveje, om jeg helt sætter mit danske karriereforløb på spil ved at blive i udlandet nogle år. Mine studiekammerater fra min bachelor i Danmark har i den tid, jeg har været væk, positioneret sig selv til gode stillinger og samtidig fået erfaring. Jeg har til gengæld fået udenlandsk erfaring, som jeg håber kan være lige så slagkraftigt i en ansættelsesproces.

Gratis arbejdstilladelse

Et andet aspekt, som er væsentlig i mine overvejelser, er den amerikanske arbejdstilladelse. Jeg har gennem min kæreste oplevet, at det stort set er umuligt at tiltuske sig et arbejdsvisum i mulighedernes land, men situationen er anderledes for mig og andre studerende. Hvis man som udlænding færdiggør en uddannelse i USA, får man mellem et og to års arbejdstilladelse foræret, afhængig af studeretning og visumsituation.

Eneste hage er, at arbejdstilladelsen ikke kan gemmes til fremtiden, men skal aktiveres umiddelbart efter uddannelsens slutning. Flere af mine udenlandske studiekammerater læser i New York netop af den årsag, og jeg er da efterhånden også blevet inspireret af ordningen. Hvis jeg nogensinde skal arbejde i USA, er det måske nu? Sandsynligheden for at få arbejdstilladelsen igen er i hvert fald ikke stor, og jeg kan næsten ikke smide sådan en mulighed på gulvet.

Men en arbejdstilladelse er ikke en jobgaranti, og der er ikke meget grin ved at være arbejdsløs i New York. Derfor har jeg svært ved at beslutte mig for, hvor min bopæl skal være efter jul, før jeg reelt ved, hvor jeg har mulighed for at få et job. Jeg har dog ikke lyst til at spille på to heste, og jeg skal i første omgang gøre op med mig selv, om jeg mest har lyst til at blive i New York eller tage hjem til København. Jeg synes det er en svær beslutning.

7 responses to “Skal man gribe chancen for at arbejde i USA for enhver pris?

  1. Tag chancen, du kan altid komme hjem hvis det viser sig ikke at leve op til dine forventninger…

    Jeg taler af erfaring, valgte selv den “nemme” løsning ved ikke at tage springet til udlandet tidligt, og det bliver mere vanskeligt efterhånden som man bliver sat.

  2. Du har jo listet pros & cons meget fint. Og beslutningen kan kun være din. Den ‘gratis’ arbejdstilladelse tæller selvfølgelig tungt, og det ville nok få mig til at vælge New York nu. Det bliver dog næppe din sidste chance for at komme udenlands. Har selv prøvet at blive udstationeret (første gang) selvom jeg var tæt på de 50. Jeg tror det bliver mere og mere almindeligt, at man kan flytte sig over landegrænser også når man er over 30. Og at det vil blive set som et plus på CV’et.

  3. Jeg ville ofre min højre arm for den mulighed du står med. Jeg bor i England, men drømmen er USA, men det er som du skriver, tæt på umuligt. Så udnyt din unikke chance og tag kampen op i New York eller et andet sted i USA. Du er endda så ung, at selvom du ikke skulle få succes på jobmarkedet derovre, så har du stadig tid til at komme på benene igen hjemme i Danmark. Og så ville du vide at du ikke lod den mulighed gå til spilde, men greb den. Go for it girl.

  4. Jeg tog selv skridtet fra Danmark til USA som 27-årig og har ikke fortrudt . Bliv du bare hængende herovre lidt endnu. Det er nemt at flytte hjem og gør du det først er det, som du selv påpeger, svært at kommer herover igen.

    Tænk også over om der er steder i USA det er nemmere at komme ind i varmen end NYC! Jeg er selv i Austin, TX og her er fuld-fart på økonomien, masser af store virksomheder og måske mindre ‘hårdt’ end New York.

    Lev drømmen!

  5. Sara, go for it. Og hvis du ikke har lyst til at blive de 2 år lige nu, så tag et år af gangen og mærk efter, om det stadig er det du vil. Held og lykke.

  6. Det er ikke et valg for enhver pris.
    Du har mulighed for to års arbejde der. Tag den dog. Det er jo altid muligt at have en flybillet i baghånden.
    Jeg har lidt svært ved at se hvorfor den dramatiske overskift “For enhver pris”.

    Herre gud. Det er to, overskuelige år. Og skulle du være arbejdsløs, så giver det vel sig selv at du ikke kan blive. Når du når en hvis grænse, økonomisk.
    Det er da et luksus problem du har der. Ikk et valg “for enhver pris”.

    Joberfaring er altid en god ting. Og hvis du ikk ligefrem lider at skrigende hjemve. Så bliv.

  7. Efter et aars studie i New York, mangler du mere erfaring i forretnings livet og i den Amerikanske politiske discussion i Washington DC.
    Good luck.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *